Verden set fra sidelinien

Lige syd for den danske grænse ligger et par gamle atomkraftværker, som ikke er specielt rentable. Den tyske stat pumper millioner af kroner i atomindustrien som på den måde fremstår som billig energi. Men det er både dyr og farlig energi, som i løbet af kort tid kunne erstattes af vedvarende og fuldstændig rene energikilder uden et stort affaldsproblem.

Det er ikke en holdbar løsning at deponere affald fra energiproduktionen i undergrunden. Uanset om det er atomaffald som i Tyskland eller CO2 som DONG forsøger sig med i Danmark.

Den 24. april mellem klokken 12 og 16 er der en stor demonstration imod anvendelsen af atomkraft som energikilde. Det foregår som en stor 120 km lang menneskekæde mellem atomkraftværkerne Brunsbüttel og Krümmel . Danske deltagere forventes at placere sig de første knap 8 km ved kædens begyndelse ved AKW Brunbüttel, som er det værk der ligger tættest på Danmark.

Jeg kører fra Holstebro tidligt om morgenen og kan have flere med i bilen ned gennem Jylland. Så meld ind på kommentaren, hvis du ønsker at deltage. Det kan blive århundredes største atomkraftdemonstration :-)

Hvad for et hul, spørger du måske. Det kan jeg godt forstå, for der er nok at vælge mellem.

Det første mødte jeg i weekenden. Vi var på besøg hos min svigermor, som bor i Danmarks største "hul i jorden". Og det er hendes egne ord, vil jeg bare sige.

Ikke at jeg er uenig, men jeg har dog været steder der kom meget tæt på. Er faktisk vokset op sådan et sted. Af politikere og reklamefolk kaldet et "smørhul". Af de lokale bare benævnt "Lemhul". Det ser lidt anderledes ud på skrift end det er tænkt. Men hvis du får tanker der ikke er stuerene må du selv hente sæbevand og vaske af.

Nå men svigermors hul (det med sæbevandet gælder stadig!) havde dog et enkelt lyspunkt, for kører man lidt op ad bakken, ind ad en grusvej og standser ved et hus der ser ud til at være beboet af en klunser der ikke rydder sne for sine kunder, så finder man. ta dah... Gårdbutikken Lykkedal. Og den er nøjagtig lige så spændende som den ser ud til fra hjemmesiden. 

Her er lidt af hvert: genbrug, antikviteter, økologiske grøntsager, tøj fra Friendtex (nyt), stearinlys af palmeolie og nogen uden, shampoo der helt sikkert ikke indeholder palmeolie, men derimod kun almindelige spiseolier og æteriske olier. Så ren at den kan spises. Den smager af sæbe, kan jeg godt afsløre, og giver et lettere surt opstød. Det er lige før jeg vil betegne stedet som et "smørhul".

På vej hjem fra svigermor faldt den ældste dreng i et feberhul, og hans forældre i et tilsvarende søvnhul. Det er det der gennemhuller nattesøvnen når barn har både feber og børneorm på samme tid. Til dem der ikke ved hvad børneorm er: Nøj hvor er du heldig! Dem finder man også i et hul.

Mandag fandt jeg ud af at veninden har fundet sin kæreste i samme "hul" som jeg selv vendte ryggen som 14-årig, og ikke havde hverken lyst eller mod til at gense (bortset fra i drømme - af den slags der også benævnes mareridt). Men den historie må I have til gode, hvis den nogen sinde skal frem.

Mens jeg rendte til møder i begyndelsen af ugen, tog min kære mand sig af huset, børnene og den medfølgende forkølelse, som holdt ham i sengen en nats tid.

Onsdag faldt den yngste dreng i feberhullet. Han havde været så flink at hjælpe sin bror med at kede sig herhjemme hele ugen, og torsdag gjorde jeg ham selskab. Nu var storebror på vej op.

Far tog lige en tur i "bande-hullet", da den flinke it-mand fik slettet alle hans kalenderoplysninger. Og jeg gentager: alle hans kalenderoplysninger. Hvad gør en leder uden kalender? Spørger sin kone hvad han skal, selvfølgelig (og sine medarbejdere og tjekker mails igen).

Så hvis jeg har været lidt fraværende i Cyberspace i denne uge, er det bare fordi jeg har ligget og rodet rundt i et søvn- eller feberhul herude i virkeligheden. Men efter en dejlig lang løbetur, der tog en evighed i forhold til hvad  samme strækning tog i efteråret, ja så er jeg kommet et pænt stykke op igen. Hovedet stikker i hvert fald op over kanten nu. Hvordan det så ser ud når jeg skal op med børnene klokken 6 i morgen tidlig, tjaee.

Jeg fik desværre hovedet op for sent til at deltage i en rigtig sjov konkurrence på Facebook, men vil da gerne lige videregive den her:

Nævn 10 ting af plastik du har i dit hjem som du godt kunne undvære.

Jeg ville have skrevet: plastik indkøbsposer, plastfilm, plastik vandkande, stegeposer, Barbiedukker, plastik-fodbolde, plastik-kuffert, plastik-affaldsbøtte, yoghurtbøtter (man kan købe yoghurt i pap) og den plastik-lampe jeg næsten har købt.

Men nu kommer det store spørgsmål: Da mange af de ting jeg nævner allerede er produceret og taget i brug herhjemme, ville det så være mere eller mindre forurenende at udskifte dem med ikke-plastik ting?

Nej lige en ting mere: Jeg har på opfordring opdateret til Mozilla Firefox 3.6 og den er godt nok sjov. Men sikke et hul man falder i, hvis man begynder at lede efter et personligt udseende blandt de mere end 35.000 fine billeder der er at vælge imellem. Og så er jeg slet ikke nået til at designe min egen. Tror heller ikke jeg får tid, for mens jeg har ligget og rodet rundt i hullerne, har jeg faktisk også passet mit arbejde. Tro det eller lad være.

I dag har jeg lyst til at genbruge dagen i går. Den var nemlig rigtig god. Trods feberhedt barn og mange vågne nattetimer, havde vi en hyggelig og rolig formiddag. Lillebror blev hjemme for at holde med selskab og storebror var for syg til at drille ham. Jeg fik læst lidt og fik mentalt klargjort mig selv til dagens arbejde.

Over middag kom far hjem (børnenes far, forståes) og overtog sygepasningen. Det vil sige skiftede film, tror jeg nok. Jeg fik for en gang skyld arbejdet med redigering og korrekturlæsning. Et stort skridt for mig, som er så godt igang med den kreative fase af næste bog-projekt. Nu sidder jeg så bare og trækker tiden til jeg kan gå op og lave det om igen. Der skete vist det at jeg var så opmæærksom på stavning og grammatik, at jeg helt glemte at se på indhold og formuleringer. Det er som om de to processer ikke fungerer sammen.

Men det var jo også festdag i går. Festdag og kampdag. Jeg kunne blandt andet fejre at min kære mand helt naturligt tog sig af både indkøb og madlavning og børneputning mens jeg var på Kvindemuseet til fest- og kamparrangement, og gik på restaurent dyrkede kvindevenskab. Jamen kan det være bedre? Den genbruger vi lige idag. Jeg tager ind samme sted til bestyrelsesmøde og får maden serveret. Imens passer faderen "det derhjemme" som Lone Kühlmann omtalte det på Kvindemusset i går.

"Det derhjemme" er det kvinden skal ordne efter arbejde. Det har manden ikke. Han har et bagland, mente hun. Idag har jeg et bagland og han har det derhjemme. Fantastisk når man kan genbruge 8. marts på den måde ;-)

Lone Kühlmann havde også andre perler jeg gerne vil dele med evt. interesserede. For eksempel denne:

1. "Hvis du lægger dig ned og siger som en dørmåtte, så skal der nok komme en og træde på dig." Den har vi jo hørt før, så det er bare med at rejse sig op, hvis man ikke vil trædes på.

2. Et andet godt citat af Kühlmann selv var dette: "De andre er lige så usikre som dig selv, også selv om de ikke ser sådan ud. Så det er der ingen grund til at bruge mere tid på."

3. Den bedste var nu et citat af Hillary Clinton. Den blev puttet direkte i lommen: "Herregud. Hvis du får snuden hugget af fordi du stikker den for langt frem. Den vokser jo ud igen hver gang." Og så er det heller ikke værre. Ikke noget at være bange for.

Gode citater klar til genbrug ;-)

Og så til lidt reflektioner over gårsdagens tema. For når jeg tænker på den opdragelse min mor, hendes søstre og mine fastre og sikkert mange andre med, har fået, så  er det da helt bemærkselsesværdigt at de har rejst sig fra deres plads foran døren, rystet usikkerheden af sig (eller i hvert fald vendt det blinde øje til), stukket næsen frem og sørget for at VI, deres døtre kunne få mere end 14 dages barsel, en løn der var til at leve af (selv om der er langt igen til ligelønnen), en stat der tager sig af børnepasningen (mens vi kæmper for bedre forhold for os selv og vores børn. Hvis vi altså gør det. Hvad gør du?). Alt dette mens de samtidig tog sig af "det derhjemme".

Så lad mig her til sidst genbruge endnu et citat: "Det personlige er politisk". Hvad du gør i dit eget liv har betydning for mange andre mennesker og for hele samfundets indretning fremover. Ja, jeg er vist lidt uenig med Lone Kühlmann i det synspukt at man selv må om hvis man gerne vil være en dørmåtte. Har dørmåtter ikke også ansvar for hvilke forhold deres børn og andre kommer til at leve under?

Dette er skrevet med tanke på min mor og til Kirsten Gomard, som lærte mig at sætte ord, vilje og handling bag mine følelser og ønsker. 

I mangel af billede af Kirsten, får I her et billede af Camilla Fabricius , byrådsmedlem i Århus og det nye kvindepolitiske håb i Danmark. Tak for en dejlig dag i går, Camilla :-)

I efteråret stod 3. og 4. klasse på Friskolen i mudder op til ørerne og plantede 200 træer. Det var led i projektet Genplant Planeten , hvor voksne op til Klimatopmødet fik skolebørn i Danmark til at plante 100.000 træer. Projektet bliver gentaget hvert år i april. Det er et konkret initiativ til at gøre noget imod klimaforandringerne.

I Tyskland behøver børnene ikke voksne til at tage initiativer til at gøre noget. I 2007 fik den nu 11-årige Felix Finkbeiner idéen til Plant for the Planet, hvis formål er at få børn i alle lande til at plante 1.000.000 træer i hvert land. Han er siden blevet repræsentant for FN's miljøprogram og er måske blandt de mennesker i verden der kender mest til klimaforandringer og hvad man kan gøre for at forebygge dem. Hør selv her:
 

Måske har du læst et tidligere indlæg om hvad der sker, når producenter verden over anvender paraffin (palmeolie) til diverse produkter. Regnskovene ryddes for at give plads til ensartede plantager, som dyrene ikke kan overleve i. Dette går blandt andet ud over den truede orangutan, som lige nu men du læser dette her reduceres kraftigt i antal. De kan simpelt hen ikke overleve når deres levesteder brændes af.

Det er ikke noget jeg har lyst til at støtte, så derfor besluttede jeg mig for at finde ud af hvilke produkter der indeholder paraffin, så jeg kunne undgå dem. Det er både min hudcreme, min makeup, kager, chokolade, shampoo, stearinlys og meget meget mere, som jeg hver uge putter i indkøbskurven, fandt jeg ud af. op imod 50 % af alle varer i supermarkedet indeholder palmeolie.

I sidste uge var jeg i Føtex for blandt andet at købe chokolade og lagkagebunde til lagkager til Friskolens kagebod lørdag. Jeg var opmærksom på konsekvenserne af palmeolieproduktionen, og vidste at det var vigtigt at se efter palmeolie på varedeklarationen. "Fint nok," tænkte jeg og forestillede mig at der måtte være mange alternativer at vælge imellem. Det var der måske også, men så er de stadig upåagetede, for ingen steder fremstod der tydeligt om den vegetabilske olie der var anvendt var palmeolie, eller et andet produkt. Dog fandt jeg noget chokolade, som ikke indeholdt ordet vegetabilsk olie. Den snuppede jeg.

Jeg er selv glad for konkrete handlingsanvisninger, så her er hvad du kan gøre, hvis du også vil være med til at beskytte orangutanerne og deres dyre-venner i regnskoven:

(Følgende tekst og billede er fra Create Rainforests facebookgruppe. Meld dig ind i gruppen og modtag information på Facebook).

DU kan være med til at plante regnskov på Borneo. Køb din egen del af BOS's skov, og støt arbejdet for at genplante fældet regnskov, så orangutangerne har et sted at bo i fred og ro. Skovprojektet er en del af BOS's kamp for at sikre orangutangerne en fremtid.

Besøg Samboja Lestari og køb dit eget stykke regnskov:
http://www.createrainforest.org/

Hvad er SAMBOJA LESTARI :
Et af BOS’ største projekter er genrejsning af regnskov i Samboja Lestari. Området ved Borneos østkyst dækker 16 millioner kvadratmeter og er tidligere ”ubarmhjertigt” blevet ryddet og afbrændt. Nu genskaber BOS i samarbejde med lokalbefolkningen her et fredet område for truede og sjældne træsorter, orangutanger, honningbjørne og andre truede dyrearter på Borneo.
I det tropiske Borneo vokser planter langt hurtigere end i Europa. Skovrejsningsprojektet blev opstartet i 2001, og allerede i løbet af få år kan de første orangutanger dermed genudsættes i frie omgivelser sammen med andre dyr i Samboja Lestari.

Hvordan bruges pengene?
Når du støtter vores projekt, Samboja Lestari, hjælper du med finansiering af erhvervelse af jord, økologisk skovrejsning, en planteskole, økologisk landbrug inklusiv sukkerpalmeplantager, løn til indonesiske ansatte, overvågning og beskyttelse af området, brandforebyggelse, miljøbeskyttelse; infrastruktur, forskning og arboret, øer til orangutanger og områder til honningbjørne.

Jeg ved ikke hvad orangutaner spiser, men det er i hvert fald ikke palmeolie ;-)

Det er da helt fantastisk som solen giver energi. Som en veninde siger: "Min krop kører på solenergi"

Det gør min også, og nu må jeg bare ud og brænde lidt af det af. Løbeturen er igen i dagsplanen og der skal noget til for at jeg kan indhente det forsømte. Jeg har vist ikke løbet mere end seks gange de sidste to måneder.

Og vi er flere der løber her i Brabrand. I går eftermiddag mens jeg traditionen tro sad i omklædningsrummet sammen med alle de andre mødre og en fader og ventede på drengene der var til gymnastik, gik snakken om den kommende løbesæson. Hende der altid sidder og strikker løber maraton i Berlin. Waue, siger jeg bare. Eller som hun formulerede sig, så gennemfører hun det indenfor tidsrammen. Hun starter op i vores løbeklub 1. april, så det kan være jeg bliver lidt inspireret der :-)

Men hun advarede imod at presse programmet sammen fordi man er kommet bagefter. Og så gik snakken om ham der faldt om med hjertestop under løbeturen i mandags. I vores løbeklub. Han var super heldig at han havde valgt at deltage i Brabrand-motions program, for her er alle instruktører og erfarne løbere uddannet i livreddende førstehjælp

Jeg har selv deltaget i kurset og der er virkelig nogle fantastisk gode fif til hvordan man lige genopliver folk når deres hjerte holder op med at slå. Så heldige ham. Det forlyder at manden er ved bevidsthed igen og har det godt.

Som I nok kan høre var jeg ikke selv med på turen i mandags. Jeg løber indtil videre mit eget program, for det er svært at tage tid til at løbe klokken 18 når der også skal laves mad og puttes børn. Men det er heller ikke det vigtigste lige nu. Det er derimod at deltage i alle de sociale arrangementer, kurser og løb, som klubben arrangerer.

 Den er oven i købet billigere end de fleste ovne, og så sparer man penge til strøm ;-)

Køb den her:

http://www.gogreensolar.com/products/global-sun-oven?gdftrk=gdfV21109_a_7c323_a_7c2151_a_7c5297382

Regeringen har vedtaget at give tilskud til at skrotte sit gamle oliefyr til fordel for det de kalder mere energieffektive opvarmningssystemer. Det er for eksempel jordvarme, varmepumper og solvarme. Men der ydes også tilskud til fjernvarme.

Ved første øjekast lyder det jo som et rigtig miljøvenligt tilbud, men der skjuler sig en kæmpe fremtidig miljøbelastning i fjernvarmen.

Idag anvendes der primært fossile brændstoffer og biomasse i fjernvarmeproduktionen. Biomasse er landbrugsafgrøder, træ mv. som giver enorme mængder af co2 udslip til atmosfæren når de brændes af. Ydermere er skovene nødvendige for opsamling af co2 fra atmosfæren, men overalt på kloden fældes oprindelig skov til blandt andet biomasse og for at give plads til produktion af afgrøder til afbrænding.

Ud over ødelæggelsen af levesteder for blandt andet den sjældne orangutang, udgør det i sig selv en langt større fare for kloden i form af drivhuseffekt, når skov, som tidligere opsugede co2 nu forsvinder til fordel for afgrøder der afgiver co2 ved afbrænding.

"Biomass power plants will need far more fuel such as straw, waste wood and elephant grass than can be provided in Britain today. To fill the gap, energy experts predict a surge in exports of everything from Canadian wood chips to palm-oil residue from Indonesia and olive stones from Greece.

In theory, the plant-based fuels are carbon neutral because the pollutants they release are only those they have spent their life absorbing. Yet shipping them across the globe and the heavy use of fertilisers to grow some of them could cancel out the benefits. A recent report for the Environment Agency found that shipping could cut biomass carbon-dioxide reductions by up to 50%."

Kilde: business.timesonline.co.uk

Det er ærgerligt at et i princippet rigtig godt forslag kan have en potentielt ødelæggende effekt på klodens økosystem.

Hvor er alting da bare lettere når det er muligt at se ud over skærmen, løbe en tur eller sågar cykle ind til byen og tilbage igen - bare fordi jeg lige skal til møde :-)

Efter nogle hårde uger med ca. 13 timers arbejdsdag 6 dage om ugen, ind imellem også nogle timer den 7. dag, så er jeg nu ved at lande.Lande betyder at nyde at leve igen.

Det første jeg foretog mig lørdag morgen, efter en intens fejring af mig selv fredag, var at sy et kostume til friskolen fastelavnsfest, bage to Sachertorter til kageboden og så ellers forsøge at holde mig vågen til ud på aftenen.

Der var lige en tsunami-varsel jeg skulle holde øje med og to forældre i New Zealand jeg forsøgte at kontakte. Det lykkedes ikke, og jeg har heller ikke hørt fra dem endnu. Det har de andre heller ikke. Så deet... De nyder nok ferien.

Søndag forløb med at holde øje med tsunamien, sove da varslet blev fjernet og derefter bruge eftermiddagen på salmesang sammen med Lene . Hun havde lektier for på pastoral-seminariet, og dem ville jeg da gerne hjælpe med. Så fik jeg så lige lært 5 middelalder-salmer.

Aller sidst på eftermiddagen blev det tid til en løbetur. Efter den her helt igennem herlige vinter var jeg nok lidt skeptisk over min egen form, så jeg satte mig som mål at løbe uafbrudt i 30 minutter. Det blev så til 44 før jeg var hjemme igen. Men ingen videre problemer der, så jeg skal nok nå mit mål til iForms Kvindeløb i april.

Min lange liste er jeg også godt i gang med. Især den del der inkluderer læsning. Det går også fint med oprydningen og så er jeg begyndt på den herlige kreative proces at skrive synopsis til næste bog. Elsker det :-)

I den forbindels har jeg flyttet lidt rundt på mig selv og computerne i arbejdsværelset. Det er sådan noget Feng Shui noget med at jeg skal sidde den ene vej i en kreativ proces og den anden vej når jeg arbejder målrettet med produktionen. Spørg mig ikke hvorfor, men det virker faktisk glimrende. 

Apropos Feng Shui. Hvordan udtaler man det? Jeg har altid syntes det lød sådan lidt... fimset og svært at sige: Fæng Svi. Men så hørte jeg Lene sige Fæng Svæj i søndags, og det lød helt vildt sejt, så det har jeg besluttet at sige fra nu af.

I aften var mødregruppedag. Need I say more?

Hvidvin, rødvin, cola og aftensmad. Dertil mængder af chips og slik til børnene i alle størrelser.

Hvad vores mænd lavede imens er ikke godt at vide. Ingen spørger. ;-)

Det er da helt utroligt hvor meget man kan nå at tale om på tre timer.

Sådan kan man også fejre sig selv, skulle jeg lige hilse og sige.

Når jeg bliver færdig vil jeg:

- give denne blog et facelift. Nye billeder, eller billeder i det hele taget, nye sider og måske en helt ny blog? Hvem ved hvad jeg får tid til.

- og det samme med mit hjem. Her er det især vasketøjet der trænger til en omgang, ppapirer der skal smides ud og gamle fotos fra før digitaliseringen, der skal i mapper.

- læse fire romaner ud i en køre. De er allerede indkøbt. Det bliver et par af Marian Keyes, Candace Bushnell (og til dem der ikke ved det: Det er hende der oprindelig skrev bogen "Sex and the City"), og så Mathilde Walter Clark. Og nej. Ikke Priapus.

- begynde at løbe igen. Og det er hårdt tiltrængt kan jeg godt love. Jeg har et mål om at løbe 10 km på 50 minutter til  iForms kvindeløb om knap 2 måneder. Det mål var meget lavt sat, da jeg meldte mig til i efteråret. Men jeg har ikke løbet regelmæssigt siden midt i december, og ved ikke om jeg overhovedet kan løbe i 50 minutter.

- bruge en formiddag ved frisøren. Selv om det måske kun er mig der trænger til en gen-farvning.

- søge et normalt lønarbejde. Selv om det ser fint ud med finanserne, så er kreditten altså ikke uendelig. Men på den anden side: jeg har verdens sødeste bankmand ;-)

- betale mine regninger. Øh, ja det... 

- sende bogen til et forlag. Hmmn. Må nok hellere lige få en korrekturlæser ind over.

- skrive morgensider igen - helt for min egen fornøjelse. Det er den absolut bedste måde jeg kender til at få tænkt tingene  godt igennem på daglig basis, tømme hjernen og bare være kreativ.

Alt det vil jeg gøre når jeg er færdig med de her knap 400 siders roman.

I eftermiddag.

:-)

Og den vakse læser spørger måske hvor min familie er i det her? Den er her hele tiden og overalt. Lige nu står en del af den med sin dyne og vil gerne have mig til  at gå ned og tænde fjernsynet. Klokken er ikke engang seks! 

Så jeg smutter igen. 

Den der globale opvarmning som er så svær at tro på i de her kuldegrader. Den sniger sig alligevel konstant ind på mig.

Kulden er desværre lokal og disse måneder er på globalt plan alt alt for varme i forhold til normalen. Bare længere nordpå og længere sydpå end her hvor vi befinder os .

El Nino rører på sig og kommer sansynligvis til at forårsage mange varmerekorder i Danmark og globalt i 2010, selv om året er begynder køligt.

Og så tager min far og han kone lige flyet til New Zealand for at opleve deres sommer. Fed tur, god rejseplan. Ikke noget der. Kender fire familier der lige er kommet hjem derfra eller fra østen.
Men nu er det lige min far jeg skriver om.

Han og hans kone lever normalt meget co2-venligt. Kører langt på literen - meget langt om året, men de gør deres bedste for at tage toget når de kan. De spiser sjældent kød, så der spares en hel masse. Og deres el-forbrug er så lavt det kan blive med den livsstil de har. Jeg vil anslå deres samlede co2-forurening til at være på under 4 tons om året i alt. Det er ikke meget.

Men så kommer der lige sådan en lille rejse oveni. Årets første. 18.000 km med fly giver en samlet co2-forurening for kun de to på 3,6 ton, hvis jeg trækker den fragt fra, som flyet har med i anden anledning. Og så skal de også hjem igen.

Så denne lille rejse forøger deres samlede co2-footprint på planeten med næsten 200% i år.

Håber I nyder rejsen ;-)

Tænker stadig over Julias forfærdelige oplevelse i supermarkedet, selv om det egentlig er fagforeningens job at tage sig af den slags.

For mig er vel nærmest en slags overspringshandling at holde min hjerne beskæftiget med uoverkommelige opgaver i stedet for de mere overkommelige, men lige så presserende.

Det gør jeg også. Bare rolig. Men blogge er bare ikke en af de ting jeg har lyst til lige i øjeblikket, så derfor denne tavshed. 

Jeg er fyldt op af ferie og familie, og det er godt nok. Jeg skriver i alle sprækkerne, men det tager tid fordi det er svært og jeg knap har ro indeni til det.

Dog: Kalendergrebet er lettet lidt siden fredag. Det er blevet lettere at mødes rundt omkring i huset, at give tiden til hinanden.

Jeg er helt sikkert tilbage i næste uge, når tidsplanen strammer til igen og jeg har brug for et sted at skrige frustrationerne ud  ;-) 

Jeg er gået i tænkeboks. Imens kan du læse dette indlæg af Julia, og hjælpe mig med at tænke. Enten her eller på hendes egen blog.

Dette var så også lige dagens genbrug.

Fem dage blev det til. Fem dage uden hverken ur eller kalender. Fem dage fik min hjerne til at finde ro og blive kreativ igen. Straks efter min hjemkomst mærkede jeg kalendergrebet stramme om halsen. Kalendergrebet er: 

Når dagen begynder med opdatering af kalendere, korrektion af aftaler og opmærksomhed. Når vi ser mere på hvor meget tid vi får til arbejdet, frem for til hinanden.

Når velkomsttiden elimineres af et møde der trækker ud, når vi sidder og ser på hinanden og begge tænker: VI fik slet ikke talt sammen? Når vi konstaterer at ingen har savnet hinanden i fem dage, fordi lettelsen over at slippe for uenigheder, kommunikations-stress og den andens ønske om opmærksomhed dominerer.

Så ved man at kalenderen har overtaget. At det er arbejdet og familiens aftaler der har magten. At det er nødvendigt at handle anderledes med mindre man vælger at skilles og dermed slippe ud af kalenderens greb hveranden uge.

Det er meget populært blandt børnefamilier har jeg hørt. Det giver en legitim grund til at slappe af i eget selskab, interessere sig for andre end ham derhjemme, dyrke karrieren, venskaber og egen emancipation. Og med tiden give børnene fordelene ved store bonus-familier og muligheden for selv at vælge hvor de vil bo. Og dømme dem til at at vide at deres forældre ikke elskede dem nok til at bekæmpe kalender-grebet, se hinanden øjnene og tage ansvar. Men forhåbentlig på  et tidspunkt også erkender at deres forældre gjorde det så godt de kunne.

Nej, det er ikke lige noget for mig. Og hvis det var, ville jeg ikke skrive det her. Selv om det også er vældig populært at orientere blogland før kæresten.

By the way: Kæresten fik et gavekort til gourmet-middag for 2 personer af sin chef i julegave. Meget sød tanke. Så kunne vi sidde der overfor hinanden, spise mad en anden har lavet og stadig være fanget i kalender-grebet.

Det er alligevel skønt at være hjemme igen, selv om jeg er så træt at jeg falder i søvn hvis jeg lukker øjnene.

Det blev sent til "børnerunden" i aftes og jeg har sovet dårligt fordi musklerne i arme og nakke er ømme af at slæbe mine bøger halvejs gennem landet i tre tasker og to poser. En højst upraktisk pakkemetode. Nå, men jeg vågnede meget tidligt af et eller andet og stod op for at arbejde.

Jeg elsker de der morgener hvor jeg er alene oppe i huset. Bortset fra katten. Yoga og the, når jeg er i det humør. For tiden undgår jeg morgensiderne. Det er dem jeg ellers troligt skrev hver morgen, for at tømme hjernen før dagens arbejde. Nu synes jeg min tid er for knap. Sikkert dumt, for hvor skal jeg så gøre af alle ordene? Indtil videre kommer de ud her.

By the way: Hønsene er begyndt at lægge æg igen, her midt på vinteren. Det blev til tidlig børnehentning og pandekager.

Jeg kan blive helt misundelig over min ældste søns skolegang. Bare det var mig der havde sådan en fantastisk lærer. Hør bare hvad hun skriver om den forgangne uge (Marianne og Cecilie er lærerne, Erik er min dreng):

Vi har været i skolens computerrum og se billeder af Viktor, som bader med elefanter i Thailand.

Lyder det ikke bare skønt?

Børnerunden glæder jeg mig til at opleve. Jeg tror det bliver et maraton af en aften, for vi skal tale om alle børn i klassen, hvordan de har det, hvilke venner de har og om der er problemer.  Mobbe-forbyggelse mv.

PS: Jeg er stadig forrygende tilfreds med vores skolevalg.  

No Impact betyder at man ikke sætter noget aftryk på jordens økosystem (eller er det CO2?) via ens levevis. Det er små ændringer, som alle kan gøre.

Gennem et 7-dagesprogram guider the No Impact Man, Colin Beavan dig til en levevis som er helt i balance med naturen. Mange af tingene gør vi allerede idag. Flere er lette at inkludere. 

No-impact lyder let og sjovt.

Det vil jeg prøve sammen med min famillie. Men jeg venter til vejret er ok til at cykle i, og grøntsagerne er lokale. Altså flere end bare rødder i jordkuler, forståes. Ellers giver det ikke rigtig mening for andre end mig selv.

Se mere her:

Lene skrev en kommentar til mit indlæg om genbrug mv. (I ly), hvilket fik mig til at komme med en lille udfordring til hende om genbrug. Den går ud på at beskrive dagens genbrug. Det kan være tøj, affaldssortering, aftensmaden genopstår. What ever. Bare ikke noget med kødklister, tak.

Jeg begynder:
Sidder lige nu i en sort uldnederdel, som jeg har overtaget fra min mor idag. Hun har fået den af min faster i 1976 og min faster har gået i den da hun var helt ung. Da hun er fra 1942 (tror jeg) må det have været engang i slutningen af 50erne hun købte den. Muligvis i begyndelsen af 60erne, men så kan det heller ikke være senere. Hverken for snittet eller hendes vægt (undskyld faster).

Nederdelen har syninger i siderne og bagpå, hvor lynlåsen også sidder, 6 læg foran og meget smal talje. Den giver en helt tydelig timeglasform og intet intryk af bagdelen overhovedet. På den måde er den slet ikke mit normale valg, men den er skøn at have på, varm og så skøn retro at jeg føler mig meget feminin. Helt sikkert vinterens yndlings.

Og så håber jeg på at finde gaver til ungerne i den lokale genbrugsbutik på hjørnet (jeg er i Holstebro - skulle forestille at skrive).

Tør du tage udfordringen op?

Update:

Genbrugsbutikken på hjørnet har lukket om lørdagen, men jeg så gennem vinduet at de har de mest vidunderlige ægte retro-stoffer i ruller. Ikke meget genbrug over det, men en gang stod-afhængig altid... Jeg når det på mandag.

Men antikvaren nåede jeg. Købte tre bøger: 1 om Feng Shui og 2 bind om håndarbejde. Berlingske forlag 1971 (nej ikke den originale Berlinske 3-binds sag fra 60erne, men næsten). 

Fik dog øjeblikkelig dårlig samvittighed overfor forfatterne, som ikke tjener deres levebrød når jeg genbruger. Købte derfor lige 3 helt almindelige bøger i en boghandel som kompensation: 2 chick-lit romaner og og en kogebog om at lave sin egen sushi. Så nu koger (øhh, simrer) risen på komfuret og måtten ligger klar til brug på skærebrættet. 

Og lige en ting: Vidste du at Holstebro er let at fare vild i? Nej, jeg mener ikke fare vild, gå tur med indkøbsposer i. Men jeg fandt da ud af at komme på den rigtige side af åen efter noget tid. 

Jeg er rejst hjemmefra for at få ro. Genvinde min indre ro og skrive. Rejst gennem tåge og sne til det vestlige Jylland, hvor stilheden hersker og sneen ligger i høje, stadigt hvide driver.

Hvor jeg kun skal tænke på mig selv og mine egne behov, for en gang skyld. Men det er ike en let øvelse. Håber det bliver bedre som dagene går. 

Den første dag (igår) var fieffektivn, og dagen idag startede også fint med yoga og tre skrevne sider. Men så afbrød jeg mig selv med Samvirke (nu jeg må læse igen) og mange tanker om genbrug, som er månedens tema.

Det går egentlig så fint derhjemme med alle de miljømæssige foranstaltninger vi har indført. Vi spiser mindre kød og er omhyggelige med dyrenes opvækst, så langt som muligt. Men gebrug har ikke lige været i mine tanker. Efter en lille opregning, kom jeg dog frem til at her er vi også ret langt fremme. Bortset fra dagligvarer og julegaver er rigtig meget af vores forbrug genbrug. Men selvfølgelig kan der også oprustes på den front. Mere om det senere.

Jeg har jo altid syntes jeg var så miljøbevidst og social bevidst og alting når jeg handlede i IKEA, men så kom der en mail fra René i Tyskland med et link til en tysk regnskovsgruppe .

Det fik mig til at skrive følgende på Facebook (som FB ikke vil offentliggøre - derfor kommer det her):

Boykot IKEA stearinlys!
IKEA producerer billige stearinlys af parafinolie, som ødelægger regnskoven i Malaysia og Indonesien. En regnskov vi alle er afhængige af til at begrænse co2 i atmosfæren. Med sin kæmpe markedsandel i verden kunne IKEA i stedet vælge at være i front ved at fremstille stearin af genbrugte madolier eller af bivoks. Deres medlemskab af RSPO (Roundtable on Sustainable Palm Oil) er misvisende markedsføring.
Du kan også sende en protest direkte til den danske direktør Haakon Swedmann på:
Haakon.Swedmann@ikea.com

IKEAs såkaldte grønne profil er også diskutabel ifølge tidligere IKEA-direktør Johan Stenebo. Han beskriver i bogen "Sanningen om IKEA" hvordan kæmpe skovområder i Sibirien
ødelægges for at kunne sælge billige møbler produceret i Kina. Se mere her:

Nu fik I den også lige ;-)

Teksten i mailen til Haakon Swedmann kunne være følgende:

Kære Haakon Swedmann

Jeg har erfaret at IKEA sælger store mængder af stearinlys og duftys af voks og stearin og årligt bruger 32.000 tons palmeolie.

Til den store industrielle Oliepalmeplantage bliver skove ryddet, tørv drænet, biodiversiteten ødelagt, lokalbefolkningen frataget deres jord og deres levebrød og det globale klima får en massiv udledning af CO2. Brugen af palmeolie og salg af produkter fremstillet af det, mangler derfor bæredygtighed.

IKEA reklamerer med "Lave priser - men ikke for enhver pris." Jeg beder Dem om at påstanden omsættes i praksis. Palmeolie er billigere end andre råvarer, men også langt mere skadelige for mennesker, klima og miljø.

I denne forbindelse er også IKEAs medlemskab af "Round Table for Sustainable Palm Oil (RSPO). Mange virksomheder bruger den blotte medlemskab af RSPO som bevis for deres formodede miljø-venlighed, men fortsætter med at rydde regnskove til deres palmeolieplantager. Oplysninger herom kan findes i regnskovsrapporten 4-2.008: http://www.regenwald.org/regenwaldreport.php?artid=268

De bedes derfor kun sælge stearinlys og duftys af stearin fremstillet af genbrugte vegetabilske og animalske madolier. Et andet alternativ er lys fra bivoks.

Med venlig hilsen

Når arbejdet bliver for svært kan jeg godt have en liiiille smule mas med koncentrationen. Altså ikke at jeg ikke arbejder - jeg holder bare gevaldigt mange pauser. Lange pauser. Hvor jeg læser, tjekker facebook og blogger. Læser rigtig meget faktisk.

Det er ikke fordi det hjælper særligt meget med pauserne. Øger bare stressniveauet en tak for hver gang jeg har kortere tid til at løse "opgaven" i.

Så fra i morgen tidlig klokken 7 har jeg ordineret mig selv læseforbud. I en uge.

Det gælder alt: Bøger, tekster, internet, facebook, weblogs, radio, tv. Undtaget er meeeget vigtige breve og egne noter. Jeg skal jo også kunne arbejde.

Så nu skal der læses igennem. Mangler lige at gennemgå et par hundrede sider før "læselemmen" lukkes.

Det vil også sige at vi ikke "ses" her, der eller på FB den næste uge. Ha det så længe.

Sushi er ris forfinet med riseddike, æstetisk anrettet med for eksempel rå fisk eller skaldyr, tang, agurk eller avokado mv.

Men hvad er det ellers?

Hvad er betydningen af Sushi i Danmark? En østlig ret i Vesten? Er det på grund af kolonisering eller snarere en følge af den japanske industris indtrængen? 

Først kom Sony og Toyota, derefter fulgte Sushi? Er det sådan det hænger sammen?

International integration eller assimilation. Vel nærmest. 

Nå, men det kræver jo nok en mindre studietur, det her. Heldigvis er byen proppet med sushi-barer, så det er bare at gå igang fra en ende af. Kan vel godt sidde der og tage noter undevejs?

Ja, det er ikke min krop jeg mener, men nu nærmer jeg mig igen en rund fødselsdag. Normalt holder vi den slags med bål i haven og helstegt lam, eller måske lejer vi et sted med soveplads til alle. Dengang ingen eller kun meget få af vennerne havde børn. De seneste år har vi startet allerede om eftermiddagen, så en af dem med børn kunne nå hjem til puttetid og alligevel nå festen.

Det skal være slut nu.

Efter at have ladet vennerne komme med deres mening på FB, er det nu blevet besluttet at jeg holder min næste runde fødselsdag som en stor fest for alle venner, både på denne og den anden side af Storebælt og sund. Uden børn. Til gengæld i det flotteste skrud, højhælede sko, slips eller jakke eller hvad man nu lige synes er festligt. (Ja Morten. Gerne med en af dine flotte kæmpe-damehatte).

Da jeg ikke lige har nogen finanser at feste for, vil jeg overlade denne del til gæsterne. De slipper til gengæld for at skulle ud og købe gaver og rødvin eller whisky (som jeg alligevel ikke drikker), chokolade og lignende. Tak til Louise for den fremragende idé. Egne drikkevarer må gæsterne også tage med, eller også finder jeg på at sælge dem, og lade overskuddet gå til et godt formål. Med afstemning om hvilket.

Tro endelig ikke at man så bare kan medbringe hvad som helst spiseligt til festen, såsom brød og smør. Nej nej nej. Den går ikke. Der kommer nogle dogmer (et pænere ord for regler), som gæsterne pænt må følge. Maden skal for eksempel være bæredygtig, rimelig lokal, årstiden taget i betragtning (produceret indenfor Europas grænser), ingen dyremishandling må have forekommet i produktionen (hvilket vil sikre et vist mål grøntsager) og jeg skal nok komme på mange flere. Forslag til både mad-dogmer og formål modtages med tak.

Og musikken? Håber på deltagelse fra musikalske gæster, ellers må jeg vel ud og opstøve et band et eller andet sted.

Inviterede? Alle der kender adressen og datoen. He he.